22. oktober 2024

Torben Anholm

“Min passion for fotografi begyndte for mange år siden og har ført mig gennem processen med at fremkalde både film og digitale billeder. Efter en periode med lav aktivitet tog interessen for alvor fart, da jeg fik mit første digitalkamera for over 20 år siden. Jeg har en bred fascination for alle aspekter af fotografering – uanset genre og teknik.

Naturen i dens mangfoldighed har altid stået højt på min liste, men jeg nyder også at fotografere sport og portrætter. Ved at være en del af en fotoklub har jeg mulighed for at diskutere fotografi med ligesindede og modtage konstruktiv kritik af mine egne billeder.

Jeg ser dette som den mest værdifulde måde at forbedre min evne til at se og fange motiver på, og dermed udvikle mig som fotograf.”